Ser du også tegneseriebilleder inde i hovedet, når du forestiller dig en detektiv? Det er ikke ofte at man støder på en faktisk detektiv i dagens Danmark, men de findes faktisk og de arbejder ret sikkert med det du tænker, men måske ikke er helt så sikker på.
En detektiv efterforsker og skaffer din virksomhed beviser
En detektiv er en rigtig fin service, som mange virksomheder kan få glæde af at gøre brug af. En erhvervsdetektiv har til opgave at hjælpe en virksomhed med, at finde bevismateriale og dokumentation der understøtter en evt. mistanke om svindel.
Du har sikkert hørt om whistleblower-ordninger på arbejdspladser. Dette er bl.a. noget der også kan bruges af en detektiv, når der skal arbejdes til bunds i en sag. Det er ikke alene dette værktøj de arbejder ud fra, men det er én af mange metoder de har liggende i deres værktøjskasse.
Når en virksomhed hyrer en erhvervsdetektiv, er det oftest tale om at belyse nogle sider i en sag, der kan koste virksomheden dyrt, hvis ikke der findes bevis på det modsatte. Når en virksomhedsejer er skråsikker, men mangler beviser, kan man risikere at man havner i en træls situation, fordi det vil være ord mod ord og virksomheden vil måske være pålagt bevisbyrden, således at det ikke fører til noget acceptabelt resultat.
Med relevant erfaring opklares sager på lovlig vis
En erhvervsdetektiv har oftest erfaring indenfor politi, PET eller lignende steder, hvor der har været arbejdet med en form for efterforskning. Der findes derfor en bred vifte af viden indenfor brugbare metoder, juridiske krav, tekniske opklaringer mv.
Har en virksomhed en ansat der har for lange fingre, kan virksomheden være heldig at dette kan fanges på et overvågningskamera og virksomheden vil dermed selv kunne klare bevisbyrden, hvis den ansatte nægter. Det er dog ikke altid at virksomheden er så heldig at tingene fanges på kamera og det kan derfor være nødvendigt med en mere dybdegående efterforskning i sagen.
Også forsikringsvirksomheder har stor glæde og gavn af erhvervsdetektiver – og brugen af GPS’ere. Er der tale om en historie ved en pådraget skade, som forsikringsvirksomheden mener at lyde helt hen i hegnet, så vil det ret sikkert ende med at være ord mod ord.
Det kan koste en virksomhed mange penge at skulle se igennem fingre med de trælse situationer. Det vil derfor være et oplagt valg for en virksomhed at outsource en erhvervsdetektiv til at sikre virksomheden, at det ikke kommer til at koste beløb, der ikke vil være berettiget.